Det er buler i biler, der er tale om. Ved min bopæl er der mange nærbutikker. Men da jeg godt kan lide at køre bil, bliver de daglige indkøb tit gjort lidt fra bopælen. Sådan var det også i dag. Turen ad kystvejen med Øresunds bølger som ledsager på sidelinjen er en fornøjelse. Ved SuperBest på Ordrupvej kan parkeres på Henriettevej. Henriettevej har parkeringsbåse på venstre side, mens der er parkering forbudt på højre side. Jeg parkerer i en af de sidste båse, der er ledige.
Efter at have købt dagens livsnødvendigheder går jeg ad Henriettevej mod min bil. En dame i en stor volvo, en af de gamle med bred, bred kofanger er i færd med at køre ind i en parkeringsbås. Volvoens højre kofanger er knaldet ind i siden på et hvidt parkeret folkevognsrugbrød. Jeg standser min gang og iagttager. Damen kan ikke forstå, at det er så svært at komme ind i parkeringsbåsen. Hun træder på speederen - riiscch i folkevognsrugbrødet. Det må være tidspunktet, hvor jeg må hen og banke på damens bilrude. De er jo kørt ind i bilen frue! Nej, er jeg det? Frue, kom ud og se! Damen stiger ud. Hun ser både buler og ridser i folkevognsrugbrødet ligesom hendes bil har fået en bule og hvid lak på den blå forskærm. Skyndsomst sætter hun sig ind i volvoen. Får bilen i bakgear og knalder bagenden op i siden på en grå Golf, der holder ulovligt parkeret på højre side af Henriettevej. Lidt flegmatisk forklarer jeg damen, at hun nu har bulet tre biler. Høfligt tillader jeg mig at spørge, hvad hun vil gøre ved det. Damen forklarer med flakket blik, at hun vil sætte en seddel i bilernes vinduesviskere. Dette synes jeg lyder rimeligt og går mod min egen bil. Piiiffft, så fiser en stor blå volvo af dem med bred, bred kofanger væk fra åstedet. Og nej, jeg fik ikke noteret nummerpladen.
I bilen hjem langs kystvejen spillede radioen Patsy Cline`s crazy. Mine tanker kredsede lidt om diverse uddrag af forsikringsanmeldelser:
Jeg kørte manden ned. Han indrømmede, at det var hans skyld, idet han tidligere var blevet kørt ned.
Jeg stødte sammen med en holdende bus, der kørte i modsat retning.
Vognen måtte dreje skarpere end nødvendigt på grund af en usynlig lastbil.
Jeg stødte sammen med et stillestående træ.
En fodgænger ramte mig og fortsatte ind under vognen.
Jeg kørte på en lygtepæl, som jeg ikke opdagede, fordi den var skjult af en fodgænger.
Vognen foran mig slingrede så voldsomt, at jeg selv måtte svinge flere gange, inden jeg omsider ramte den.
Jeg kastede et enkelt blik på min svigermor, som sad på bagsædet, og kørte direkte ud over skråningen.
Fodgængeren anede tilsyneladende ikke, hvor han ville hen, så jeg kørte ham over.